Hjælp mig med at vælge: Hukommelse

 
Hukommelse – også kaldet Random Access Memory eller RAM – er et midlertidigt lager for de data, der transporteres til og fra pc'ens processor. De data, der lagres i hukommelsen, kan stamme fra specifikke filer, f.eks. dokumenter eller videoklip, eller instruktioner fra programmerne til processoren.

Et system med større hukommelse kan:

  • Sikre en hurtigere ydeevne
  • Håndtere flere åbne filer samtidigt
  • Åbne større filer
  • Arbejde med flere programmer samtidigt
1600 eller 1866?

Hukommelse til mobile Dell Precision™-arbejdsstationer fås i to forskellige hastigheder: 1600 MHz eller 1866 MHz. 1600 MHz hukommelse leverer en god ydeevne. 1866 MHz hukommelse kører hurtigere og er derfor med til at booste ydeevnen. Superbrugere eller kunder, der ønsker størst mulig ydeevne, bør vælge 1866 MHz hukommelse.

Hvor mange DIMM'er?

DIMM står for Dual In-line Memory Module og er den type hukommelseschip, der bruges i mobile Dell Precision-arbejdsstationer. Dell Precision-arbejdsstationer har fire DIMM-hukommelsespladser for at levere de størst mulige konfigurationsmuligheder. Kunder, der ønsker den bedste fleksibilitet til fremtidige opgraderinger, skal udnytte to DIMM-pladser. Hvis alle fire DIMM-pladser udnyttes på købstidspunktet, skal noget af eller al hukommelsen kasseres for at rumme mere hukommelse.

Det kan være mere omkostningseffektivt og praktisk at installere hukommelse på købstidspunktet, end hvis man opgraderer senere.

Hvis du ønsker ...  Vælg ... 
Ekstrem ydeevne til store datamængder 32 GB* hukommelse
Mulighed for ydeevne i topklasse 16 GB* hukommelse
Mulighed for avanceret ydeevne 8 GB* hukommelse
Grundlæggende ydeevne 4 GB* hukommelse