Hjælp mig med at vælge: Harddisk

 

Den primære storage er det sted, hvor operativsystem, programmer, filer og data lagres på pc'en. Dell giver mulighed for at bruge både harddisk (HDD) og solid state-drev (SSD) til primær storage på mange systemer. Følgende faktorer skal tages med i overvejelserne, når det skal besluttes, hvilken type storage der passer bedst til dine behov:

Beslutningsfaktorer for primær storage

1. Kapacitetskrav.
Flere gigabytes (GB) betyder større kapacitet. Harddiske med stor kapacitet giver din virksomhed et skalerbart teknologisk grundlag, der kan imødekomme virksomhedens skiftende behov.

2. Dataenes betydning. Følsomme data kan beskyttes bedre mod skadelige angreb vha. hardwarekryptering. Dell anbefaler en hardwarebaseret krypteringsløsning som f.eks. en SDE-harddisk (Self-Encrypting Drive) til at beskytte dine data, uden at systemets ydeevne påvirkes negativt. Dells SED er Opal-kompatibel og FIPS (Federal Information Procewsing Standard) 140-2-certificeret. Desuden forhindres datatab i tilfælde af en harddiskfejl bedst ved at konfigurere dit system med RAID for at have dataredundans på flere harddiske eller ved at sikkerhedskopiere systemet til ekstern storage.

3. Ydeevne. Systemydeevne og starttid afhænger af den valgte type storage.

  • Harddisk med 7.200 omdr./min.: Harddiskens hastighed, som måles i omdrejninger i minuttet (omdr./min.), indikerer diskens ydeevne. En harddisk med 7.200 omdr./min. er standardydeevnen for skrivebordsprogrammer.
  • Solid State-hybridharddisk: En Solid State-hybridharddisk består af en almindelig roterende harddisk med NAND-flashhukommelse (negated AND) i en enkelt formfaktor på 2,5". Hybridharddiske giver bedre svartider i forhold til harddiske med 7.200 omdr./min. og bevarer samtidig harddiskkapaciteten.
  • Solid State-drev. Solid State-drev giver den bedste generelle storageydeevne. Solid State-drev har ingen bevægelige dele, så deres hastighed måles ikke i omdr./min. Ud over at byde på højere ydeevne er Solid State-drev også mere holdbare og mere driftssikre, og de er køligere og mere støjsvage i drift end almindelige harddiske.


4. Energieffektivitet.
Udvalgte OptiPlex-systemer giver dig mulighed for at vælge 2,5" harddiske med 7.200 omdr./min. eller Solid State-drev for at opnå bedre energieffektivitet. 2,5" harddiske med 7.200 omdr./min. bruger op til 68 % mindre strøm end almindelige 3,5" harddiske med 7.200 omdr./min. Solid State-harddiske bruger 96 % mindre strøm end almindelige 3,5" harddiske i stationære pc'er.

De fleste OptiPlex-systemer understøtter Serial ATA (SATA) 6.0 Gb/s (tidligere kaldt SATA III, en serierevision af den populære gamle ATA-bus), rådataoverførselshastighed med de første to porte; små stik og kabler samt dedikeret båndbredde og kabel til hver enkelt enhed. SATA 6.0 Gb/s leverer en suveræn kombination af høj ydeevne og brugervenlig konfiguration.

Alle OptiPlex-systemer anvender NCQ (Native Command Queuing), som er en teknologi, der er udviklet til at øge diskens ydeevne ved intern optimering af den rækkefølge, hvorved læse-og skrivekommandoer udføres, med henblik på at minimere hovedets bevægelser i disken.

RAID (Redundant Array of Independent Disks) er en storageteknologi, der bruger to eller flere harddiske til at opnå højere niveauer af ydeevne eller databeskyttelse via redundans. Tilgængelig på udvalgte OptiPlex-systemer: Du vælger måske at få OptiPlex-pc'en konfigureret som RAID 0 eller RAID 1.
RAID 0: Kaldes også "spredning", skriver data til alle diske i RAID-systemet, så ydeevnen øges. Den tilgængelige kapacitet svarer til summen af alle kapaciteter i systemet. Men hvis én disk bliver beskadiget i en RAID 0-konfiguration, går dataene på alle diske tabt.
RAID 1: Kaldes også "spejling", skriver identiske data til to separate diske. Dette er en løsning til sikkerhedskopiering. Data går ikke tabt, hvis den ene disk udvikler en fejlfunktion. Den tilgængelige kapacitet svarer til kapaciteten for den mindste disk.

Det system, du konfigurerer, indeholder muligvis ikke alle de funktioner, der nævnes her.

Solid State-drev (SSD'er): Dells SSD'er leverer en systemydeevne, holdbarhed og pålidelighed, som er rigtig god, og som i øjeblikket ikke kan opnås med almindelige harddiske. SSD'er giver brugere en bedre oplevelse, da de er stort set lydløse og afgiver mindre varme.

Solid State-hybridharddiske: Dell Solid State-hybridharddiske sikrer større ydeevne – specielt i forbindelse med opstartstid og programsvartider – i forhold til traditionelle harddiske med 7.200 omdr./min. Ud over forbedret ydeevne giver hybridharddiske ro i sindet med større dataintegritet (ingen dataadskillelse mellem to harddiske) og et enkelt design med en alt-i-en-formfaktor.

Selvkrypterende harddiske (SED): Beskyt virksomhedens data med effektiv hardwarebaseret kryptering uden negativ påvirkning af ydeevnen. Krypteringsfunktionen er indbygget direkte i diskcontrolleren, så al kryptering foregår ved harddiskens fulde hastighed. Selv adgangskoden er krypteret, så dine data har et ekstra beskyttelseslag, uanset om harddisken befinder sig i systemet eller ligger for sig, hvis den bliver stjålet. SED-harddiske har også en hurtig og sikker slettefunktion, der kan bruges ved bortskaffelse eller genbrug. Dells 500 GB 5400 omdr./min. Opal SED er 2.0-kompatibel og FIPS (Federal Information Processing Standard) 140-2-certificeret. FIPS, der er et krav fra den amerikanske forbundsregering, giver ekstra beskyttelse med en beskyttende forsegling og en unik krypteringsalgoritme. Den FIPS-krypterede harddisk kan bruges af alle, der har brug for en SED, og opfylder behovene i den offentlige sektor, sundhedssektoren og finanssektoren, hvor datasikkerhed er af afgørende betydning.

2,5" harddiske med 7.200 omdr./min: Harddiske med 7.200 omdr./min., der er energieffektive, støjsvage og har en mindre formfaktor. 2,5" harddiske bruger 68 % mindre strøm end almindelige 3,5" harddiske. Vælg to 2,5" diske i en RAID 0-konfiguration, hvis du ønsker ekstra ydeevne, eller vælg en RAID 1-konfiguration, hvis du ønsker dataredundans. Med 2,5" harddiske kan du have op til tre diske i OptiPlex-systemet (afhænger af formfaktoren).

3,5" harddiske med 7.200 omdr./min.: Standardharddisk til stationære pc'er, der fås med høj kapacitet, så der er mere plads til at gemme aktuelle og fremtidige data.

Hvis du ønsker ...  Skal du vælge ... 
Maksimal systemydeevne og pålidelighed128 GB Solid State-harddisk
Højere systemydeevne500 GB Solid State-hybridharddisk med enten standard- eller højtydende konfigurationer
Maks. kapacitetRAID 0 med to 1 TB 3,5" harddiske (hvis tilgængelig)
Den nyeste hardwarekrypteringsteknologi, som giver det højeste sikkerhedsniveau500 GB harddisk (5.400 omdr./min.) med FIPS SED-harddisk
Tilstrækkelig kapacitet til at opfylde de fleste behov nu og i fremtiden1 TB 3,5” harddisk
Datasikkerhedskopiering, der sikrer, at du kan få fat i dine data, når du skal bruge demEkstra harddisk med RAID 1 (hvis tilgængelig)