|

Jobinterview hos Dell

Gør dig klar til at stråle.

Din store dag er lige rundt om hjørnet. Dine kvalifikationer matcher vores behov, og dit strukturerede og detaljerede CV er imponerende. Nu er det tid til, at vi mødes og snakker om stillingen og om, hvad du kan bidrage med. Under en samtale med dig stræber vi efter at finde ud af, om du er et godt match for virksomheden. Vi skal snakke om lidt af hvert – hvordan du vil passe ind med dit team, om du identificerer dig selv med vores værdier, og hvor du kan se dig selv professionelt nu og i fremtiden. Der er en masse, vi skal snakke om, og husk på, at det også er din chance for at udspørge Dell.

Job hos Dell
Se Dells afdelinger i hele verden
Explore our locations

Vores kompetencebaserede filosofi

Hos Dell tror vi på, at en kandidats tidligere erfaringer er den bedste indikator, når det gælder fremtidig succes. Derfor indretter vi vores jobsamtaler, så de mest af alt ligner en samtale, hvor der er fokus på dit erfaringsgrundlag, og hvordan det relaterer sig til en fremtid hos Dell.

Vores kompetencebaserede spørgsmål er udarbejdet med henblik på at få kandidaterne til at svare så detaljeret som muligt om deres tidligere arbejdserfaringer, arbejdsmiljø og måden, de har udført arbejdet på.

Det her kan du forvente af en jobsamtale hos Dell.

  • Trin 1: Telefonscreeningen udføres af en rekrutteringskonsulent
    • Rekrutteringskonsulenten indsamler grundlæggende oplysninger om f.eks. arbejdshistorikken og lønkrav.
  • Trin 2: Teknisk/funktionel jobsamtale med en ekspert på området
    • Under samtalen vil vi stille spørgsmål, der specifikt vedrører ansøgerens kompetencer, for at fastslå dennes tekniske/funktionelle ekspertise.
    • Jobsamtalen udføres sædvanligvis af en person, som er ekspert på et bestemt felt, f.eks. produktmarkedsføring, når det gælder en stilling i Marketing, eller en skatteekspert når det gælder en stilling i Finans-/skatteafdelingen.
  • Trin 3: Onsite/teamjobsamtale med ledere og kolleger
    • Afholdes som en række en-til-en-møder eller som paneljobsamtale.
    • På dette stadie stiller vi kompetencebaserede spørgsmål for at vurdere, om kandidaten passer ind i teamet og virksomheden.
    • Det er afgørende, at kandidaten er et godt match i forhold til Dells kernekompetencer:
      • Inddrag …
        • Kunden i højsædet: Agér med kunden i tankerne.
        • Personlig effektivitet: Lyt, tag ansvar, vær en rollemodel, voks, og lær!
        • Engagér andre: Vis vej, udvikl, inspirér.
      • Udfør …
        • Inkludér: Tænk globalt, værdsæt alsidighed, samarbejd, og overvej konsekvenserne.
        • Beslutsom: Udvis mod, bidrag, giv input, skrid til handling.
        • Simplificér: Fokuser på de vigtigste ting, strømlin arbejdsgange, og stræb efter at være effektiv.
      • Overgå dig selv …
        • Driv strategien: Kend forretningsområdet, se fremad, planlæg fremtiden.
        • Nytænkning: Vær kreativ, tag begavede risici, bliv ved med at forbedre dig.
  • Trin 4: Den sidste jobsamtale vil blive afholdt af direktøren eller personalechefen
    • Dette inkluderer også kompetencebaserede spørgsmål og sikrer, at alle spørgsmål fra kandidaten er blevet besvaret.

I sidste ende skal vi finde den bedst egnede kandidat til den pågældende stilling, og vi investerer derfor en masse tid og ressourcer for at foretage det valg.

Tip til din jobsamtale hos Dell

Selvom vi hos Dell har en meget struktureret tilgang til jobsamtaler, er der aldrig to samtaler, der er ens. Der findes heller ikke en trylleformular, som automatisk giver topkarakter. Men der er nogle helt basale tip, som kan hjælpe dig med at kommunikere bedre med din samtalepartner. Sørg for at være opdateret og brug din viden, så vil du helt sikkert imponere os.

Færdiggør ansøgningen, før du påbegynder jobsamtaleprocessen

Det vil hjælpe os med at strømline hele processen. Alle dine aktuelle oplysninger findes ét sted. Det gør det hele nemmere, og organisatoriske evner anses for at være imponerende og dermed en ekstra bonus.

Dobbelttjek dine oplysninger, så du ved, at de er korrekte og nøjagtige

Forkerte oplysninger kan køre en ellers lovende ansøgning helt af sporet. Kast derfor endnu et blik på dit resumé for lige at se, om der skulle være slåfejl, og opdater dine kontaktoplysninger. Sørg for at være ærlig, når du beskriver dine evner, dygtighed og erfaring i resuméet.

Tal højt og tydeligt

Vi ved godt, at du er nervøs, men prøv alligevel at slappe af. Tal lidt højere og lidt langsommere end normalt, men heller ikke så langsomt, at vi tror, du er en robot.

Sørg for at have øjenkontakt

Der er ikke noget stærkere middel til at udtrykke engagement over for den person, der sidder foran dig, end øjenkontakt. Det kommunikerer respekt for den talende, og det er et stærkt udtryk for kandidatens selvsikkerhed. Men sørg for at være naturlig, for du skal jo heller ikke nedstirre din interviewer.

Tag en "kunstpause" (eventuelt for at samle dig)

Nogle få øjeblikkes stilhed, efter at du har fået et spørgsmål, er helt fint. Det er forventeligt. Det viser også, at du tager dig tid til at tænke over og forberede et svar til lige netop dét spørgsmål.

Giv konkrete eksempler på dine kompetencer

Sørg for at holde dig væk fra svar, som kræver abstrakte forklaringer. Fokuser hellere på at komme med konkrete eksempler på din relevante arbejdserfaring og de resultater, du har været med til at skabe.

Undgå uvedkommende emner

Jobsamtalens gyldne regel er: Bliv på rette spor! Undgå vævende svar. Vær konkret. Giv kun yderligere oplysninger, hvis de er relevante i forhold til spørgsmålet og din evne til at udføre jobbet.

Forbered et par spørgsmål

Det gælder for alle jobsamtaler, at der er tid til, at kandidaten kan stille nogle spørgsmål. Spørgsmål fra en kandidat er ofte en god indikator på, hvor stor interessen for stillingen er. Det er derfor en rigtig god idé at formulere et par spørgsmål om den pågældende stilling, virksomheden eller om, hvordan det opleves at arbejde hos Dell.

Dells kontor er placeret i Ørestaden på Arne Jacobsens Allé 15-17, 4. sal, 2300 København S. Fra kontoret er der nem adgang både til indre by og til Sverige.

Hvis du kommer med tog eller metro, skal du stå af på Ørestad station. Hvis du kommer af motorvejen, kan du tage frakørsel 19 – Ørestad. Der er parkeringsmuligheder omkring vores kontorbygning og under shoppingcenteret Fields, som ligger overfor vores kontorer. Vær dog opmærksom på, at du skal købe en parkeringsbillet.