Hjælp mig med at vælge: Hukommelse

 
RAM (Random Access Memory) – der ofte kaldes hukommelse – er et midlertidigt lager for de data, der transporteres til og fra pc'ens processor. Jo mere hukommelse du har, jo hurtigere kan dine spil og andre programmer køre.

Alienware-systemer har rå kræfter til at køre næste generations flertrådede, grafiktunge spil eller programmer til visning og oprettelse af multimedier. Uanset dine behov har du brug for den rette mængde hukommelse til at understøtte dine computeraktiviteter. Systemer med mere hukommelse kan:
  • levere bedre ydeevne og reagere hurtigere
  • håndtere flere åbne filer og programmer samtidigt
  • åbne større filer eller indlæse flere spildata (kort, teksturer, osv.).

4 GB hukommelse er typisk et godt minimumsudgangspunkt for systembelastningen i en pc til gaming. Med 4 GB kan systemet spille de fleste spil med acceptable billedhastigheder, forudsat at du har et tilstrækkeligt kraftfuldt grafikkort. En opgradering til 16 GB hukommelse sikrer en ydeevne ved højere indstillinger til mere krævende spil og programmer.

Alienware X51 kan understøtte op til 16 GB DDR3 1600 MHz-hukommelse, men hvis du mener, at det er nødvendigt med mere hukommelse for en større ydeevne, understøtter Alienware Aurora maksimalt 32 GB DDR3-hukommelse på 1600 MHz.

Hvor meget RAM kan min Alienware indeholde?
De fleste versioner af operativsystemerne Windows 7 og Windows 8 er 64-bit. RAM-grænsen for Home Premium- og Consumer-versioner er 16 GB. Hvis du kører et 32-bits operativsystem, som f.eks. 32-bits udgaver af Windows XP, Vista eller Windows 7, er grænsen på 4 GB hukommelse. Hvis du vil have mere end 32 GB, skal du bruge Professional-versioner af Windows.

Hvad er et DIMM?
Et DIMM-modul (Dual Inline Memory Module) er en række RAM-chips, der er monteret på et mindre kredsløb. DIMM'er er installeret i sokler på Alienwarens bundkort.

Hvad betyder DDR3 SDRAM?
DDR3 SDRAM står for "Double Data Rate Type Three Synchronous Dynamic Random Access Memory". Dette er den nuværende generation af RAM, der kan overføre data dobbelt så hurtigt som den forrige generation af RAM (DDR2 SDRAM). Anvendelsen af DDR3 SDRAM hjælper dig med hurtigere at skifte mellem programmer, åbne dokumenter og fuldføre dine daglige opgaver.

Hvad betyder "1600 MHz"?
Hastigheden på den hukommelse, du køber eller føjer til Alienware, måles i megahertz. De fleste Alienwares starter med en hukommelseshastighed på 1600 MHz, hvilket er meget effektivt til at klare moderne spil. Den maksimale hukommelseshastighed er begrænset af processorens understøttede hukommelseshastighed.