Videnbase

Sådan konfigurerer du din nye Dell Windows 8-computer


Indholdsfortegnelse:

  1. Oversigt
  2. Fysisk opsætning
  3. Opsætning af Microsoft Windows
  4. Opret gendannelsesdiske
  5. Opdater Windows
  6. Opdater drivere og BIOS
  7. Indstil computertiden, hvis det er nødvendigt

Denne artikel omhandler opsætningen af en ny Dell-computer med Windows 8 for første gang, herunder opsætning af en trådløs forbindelse, aktivering af softwarepakker og oprettelse af gendannelsesmedier.


Trin 1: Oversigt

 

Tillykke med købet af din nye Dell-computer! Nu hvor du har fået din nye Dell-pc, vil denne vejledning trin for trin føre dig igennem opsætningen af computeren til brug for første gang. Der er flere trin til opsætning af din computer:

  1. Fysisk opsætning
  2. Opsætning af Microsoft Windows 8
  3. Opret dine Windows 8-gendannelsesmedier
  4. Opdater Windows 8
  5. Opdater drivere

For at oprette dine gendannelsesmedier til Dell-computeren skal du bruge 2 tomme skrivbare dvd-diske eller en 16 GB USB-nøgle.


Trin 2: Fysisk opsætning

  1. Tilslut computeren til et stik med vekselstrøm ved hjælp af de medfølgende strømkabler.

  2. Tilslut skærmen*

  3. Tilslut musen og tastaturet*

  4. Tilslut højttalerne*

  5. Tænd computeren.

* - Valgfrit for bærbare computere. Du kan finde specifikke oplysninger om konfiguration og indstilling af ekstern hardware i brugervejledningen eller opsætningsvejledningen for din specifikke computermodel.


Trin 3: Opsætning af Microsoft Windows

Windows 8 har brug for oplysninger fra dig, før operativsystemet startes for første gang:

  1. Land/region, sprog og tastaturlayout

  2. Accepter Microsoft-licensvilkårene, når du har læst dem grundigt igennem. Sørg for at klikke på afkrydsningsfeltet nederst til venstre på skærmen, før du klikker på Accepter.

  3. På skærmen Security & Dell Updates skal du indtaste din e-mailadresse for at registrere dit McAfee-abonnement og indstille opdateringer for din Dell-pc. Du kan frit vælge, om du vil klikke på afkrydsningsfeltet for at tillade, at din servicekode bruges til at levere supportfunktioner, der er specifikke for hardwaren i din pc.

  4. Gør din pc personlig ved at give den et navn og vælge en baggrundsfarve til startskærmen.

  5. Opret forbindelse til dit trådløse netværk ved at vælge det på listen over netværk. Hvis dit netværk er skjult, skal du vælge Opret forbindelse til et skjult trådløst netværk nederst på skærmen og følge anvisningerne. Hvis du ikke har et trådløst netværk, skal du klikke på Opret forbindelse til et trådløst netværk senere for at springe dette trin over.

  6. Vælg indstillingerne for din pc. Dell anbefaler, at du bruger Hurtig konfiguration til de fleste kunder. Vælg Brug hurtig konfiguration nederst på skærmen for at fortsætte. Hvis du har brug for flere oplysninger, skal du klikke på Få mere at vide om hurtig konfiguration nederst på skærmen.

  7. Konfigurer din Microsoft Account for at logge på din pc. Brug en eksisterende Microsoft Account, registrer dig for at få en ny Microsoft-e-mailadresse, eller opret en ny konto vha. en eksisterende e-mail-adresse. Du kan også oprette en lokal konto for at logge på computeren, men der vil være mange Windows 8-apps, den ikke har adgang til, f.eks. Windows Store.

  8. Sørg for at se vejledningen til at bruge Windows 8 på en enhed med berøringsfunktioner, mens Windows fuldfører konfigurationsprocessen.

Trin 4: Opret gendannelsesdiske

Oprettelse af gendannelsesdiske er et meget vigtigt trin i opsætningen af din computer. Der vil muligvis aldrig opstå problemer på din Dell-pc, men du får måske brug for at gendanne operativsystemet til fabriksindstillingerne. Dell leverer en partition på din harddisk for at gøre denne proces problemfri, men hvis du sletter denne partition, eller hvis din harddisk bliver ødelagt eller beskadiget, får du brug for gendannelsesmedierne til at geninstallere Windows 8. Disse diske skal opbevares på et sikkert sted, som du kan huske, og de bør forsynes med et mærkat, så de er nemme at genkende.

Dette trin kræver brug af to (2) skrivbare dvd'er ELLER en (1) 16 GB USB-nøgle. Bemærk, at denne proces tager ca. 1 time at fuldføre ved hjælp af dvd'er.

  1. Vælg flisen My Dell Support Center (Mit Dell Support Center) på startskærmen.

  2. Vælg Backup (Sikkerhedskopier) øverst i vinduet My Dell.

  3. Vælg Create Recovery Media (Opret gendannelsesmedie).

  4. Vælg Yes (Ja) for at tillade, at programmet Dell Backup and Recovery starter.

  5. Vælg den medietype, du vil bruge til oprette sikkerhedskopien, enten USB Flash Drive (USB-flashdrev) eller Discs (Diske).

  6. Følg instruktionerne på skærmen for at gennemføre sikkerhedskopieringsprocessen. Hvis du bruger dvd'er, skal du skifte dvd midtvejs i oprettelsesprocessen.

Trin 5: Opdater Windows

Din Dell-computer er muligvis ikke helt opdateret med alle de seneste sikkerheds- og anvendelighedsopdateringer til Windows. Sådan køres Windows Update:

  1. Skriv Windows Update på startskærmen.

  2. Vælg Indstillinger på søgebjælken i højre side af skærmen.

  3. Vælg Installer valgfrie opdateringer på listen med resultater.

  4. I rammen med titlen You're set to automatically install updates (Du er klar til at installere opdateringer automatisk) skal du vælge det link, der viser de tilgængelige opdateringer.
    Listen over tilgængelige opdateringer vises.

  5. Vælg Installer nederst på skærmen for at installere de tilgængelige opdateringer.

Trin 6: Opdater drivere og BIOS

Dell opdaterer drivere, programmer og firmware for at opfylde kravene fra ny software og hardware. Gå til webstedet med hjælp, Drivere og downloads, for at finde ud af, hvordan du får de nyeste drivere til din Dell-pc.


Trin 7: Indstil om nødvendigt computertiden

Hvis din computers ur viser forkert tid, henvises til følgende artikel i Dell Knowledge Base "How to change the computer clock time in Windows 8" (Sådan ændres tiden på computerens ur i Windows 8).





Artikelnummer: SLN154918

Sidste ændringsdato: 20.07.2017 09.17


Bedøm denne artikel

Nøjagtig
Nyttig
Nemt at forstå
Var denne artikel nyttig?
Ja Nej
Send os feedback
Kommentarer må ikke indeholde følgende specialtegn: <>()\
Vi beklager, men feedbacksystemet er nede i øjeblikket. Prøv igen senere.

Mange tak for din feedback.