Intel® Core™-processorer
Sammenlign

Hjælp mig med at vælge – Hukommelse

RAM (Random Access Memory) kan påvirke systemets ydeevne markant. 

Generelt er det sådan, at desto mere hukommelse dit system har, jo bedre er det i stand til at: 

  • Levere en hurtigere ydeevne på websteder og i programmer 
  • Åbne større filer hurtigere 
  • Bedre håndtere filer og programmer, der åbnes samtidigt 
  • Yde bedre gamingpræstation  
Hvor meget RAM du behøver afhænger af intensiteten af de opgaver eller programmer, du ønsker at køre.

  1. Hvad er RAM?

    Computerens hukommelse kaldes også RAM, som står for Random Access Memory.

    • Lagrer midlertidigt datastrømmen.
    • Husker ofte anvendte programmer, apps og dokumenter.
    • Sammen med systemets arkitektur hjælper det med at afgøre, hvor hurtigt programmerne kører, og hvor mange programmer der kan køres på én gang.

  2. Hvad er DRAM?

    DRAM (Dynamic Random Access Memory) er en hukommelsestype, der typisk bruges til data- eller programkode.

    • Kræver kontinuerlig strømforsyning for at bevare data.
    • Almindelig type adgangshukommelse til personlige computere (pc'er), workstations og servere.

  3. Hvad er DDR5?

    DDR5 står for Double Data Rate 5, som er en type RAM-hukommelse. Det er den nyeste version af SDRAM (Synchronous Dynamic Random-Access Memory).

    • Det hjælper dig med at skifte mellem programmer, åbne dokumenter og udføre daglige opgaver hurtigere.
    • Stræber efter at øge hukommelsesbåndbredden og samtidig holde strømforbruget lavt i sammenligning med sin forgænger, DDR4.

Primær brug sammen med hukommelsen

Overvej først, hvad du vil bruge din computer til, før du beslutter dig for, hvor meget hukommelse du vil føje til den.

En almindelig hukommelseskonfiguration går an, hvis du mest bruger den til at sende e-mails og surfe på nettet. Men overvej mere hukommelse, hvis du spiller spil, arbejder med multimedier eller udfører andre krævende opgaver.
Hukommelsesstørrelse Ydeevneniveau
32 GB eller mere Fantastisk ydeevne til arbejde med flere opgaver samtidig på tværs af relativt store filer og krævende apps.
16 GB God ydeevne til arbejde med store filer, databaser og mainstream-apps, kompleks fotoredigering og videoredigering i HD (High Definition). Effektiv til avanceret pc-gaming og grafisk design.
12 GB Tilstrækkelig ydeevne til at arbejde med store databaser, krævende fotoredigering og videoredigering i HD (High Definition).
8 GB Acceptabel ydeevne til basis-apps og programmer til kontorproduktivitet. Egnet til at surfe på websites, sende e-mails, brug af sociale netværk, streaming af musik eller videoer, spille simple pc-spil, se fotos, anvende cd'er eller dvd'er, tekstbehandling, oprette regneark og andre kontoropgaver.

Ofte stillede spørgsmål

Et DIMM-modul – eller Dual Inline Memory Module – er en række RAM-chips, der er monteret på et mindre printkort. DIMM'er er installeret i sokler på computerens motherboard.
DDR4 SDRAM står for "Double Data Rate Type 4 Synchronous Dynamic Random Access Memory". Med DDR4 SDRAM får du hjælp til at skifte mellem programmer, åbne dokumenter og udføre daglige opgaver hurtigere.
En kraftfuld processor kan ikke køre programmer hurtigere, end computerens hukommelse giver mulighed for. Hvis hukommelsen ikke kan følge med processoren, så ender processoren med ikke at behandle noget som helst. Med multikanalshukommelse duplikerer hver tilgængelig hukommelseskanal størrelsen af den samlede tilgængelige hukommelsesbåndbredde. På den måde bliver hukommelsen jævnt fordelt mellem de tilgængelige kanaler, hvilket igen betyder højere processorhastighed. Trekanalshukommelse er det seneste fremskridt inden for multikanalshukommelse, og efterhånden som kravene til grafik og processorkraft for spil og virksomhedsprogrammer fortsætter med at stige, er hukommelse en nødvendig komponent for at få en førsteklasses computeroplevelse.
Hastigheden på den hukommelse, du køber eller føjer til din computer, måles i megahertz. De fleste computere har hukommelse fra 2400 MHz til 2933 MHz, hvilket er yderst effektivt til håndtering af moderne computerprogrammer. Ved at opgradere din hukommelse vil din computer også blive klar til at tackle fremtidige hukommelseskrævende programmer.
Intel® Optane™-hukommelse er en systemløsning til at accelerere 7. og 8. generations Intel® Core™-processorplatforme. Løsningen leveres i et modulformat, og ved at placere dette nye hukommelsesmedie mellem processoren og en langsommere SATA-baseret storage-enhed (harddisk, SSH eller SATA-SSD) vil du kunne gemme de hyppigst anvendte data og programmer tættere på processoren, så systemerne kan få adgang til disse oplysninger hurtigere og forbedre systemets generelle ydeevne.
Intel® Optane™-hukommelsen er en unik teknologi, der bygger bro mellem "hukommelse" og "storage". Ligesom med RAM er den placeret i pc'ens hukommelseshierarki. Ved at placere ofte anvendte data og programmer tættere på processoren giver Intel® Optane™-hukommelsen systemerne hurtigere adgang til disse oplysninger og forbedrer systemets overordnede reaktionsevne. Intel® Optane™-hukommelse kan ikke erstatte DRAM fuldt ud. Disse to hukommelsesteknologier supplerer dog hinanden i systemet. Intel® Optane™-hukommelsesmodulet kan føjes til DRAM for at forbedre systemets ydeevne.
Ja! Intel® Optane™-hukommelse kan hjælpe med at accelerere typer af SATA-baserede storage-medier, herunder SATA-SSD'er. Forbedringen af ydeevnen ved at tilføje Intel® Optane™-hukommelsen vil dog være større på langsommere storage-enheder som f.eks. en harddisk.
Du får valgmuligheder, der er baserede på dine behov. Hvis du har brug for storage med høj kapacitet, vil du typisk vælge en harddisk. SSD'er har ofte lavere kapacitet og er som regel dyrere. Kombineret med en harddisk tilvejebringer Intel® Optane™-hukommelse hurtigere reaktionsevne, som du er vant til fra SSD-drev, og den høje kapacitet, du kender fra harddiske.
Den største forskel mellem 32 GB og 16 GB er antallet af programmer, der kan accelereres. 32 GB-modulet er perfekt til superbrugere, der ofte bruger en lang række krævende programmer, f.eks. professionelle forbrugere og gamere. Det anbefales også, hvis du spiller mere end ét spil ad gangen.
Anden gang et program eller en fil anvendes, accelereres programmet eller filen, og du vil opleve en betydelig forbedring. Når programmet eller filen åbnes tredje gang, mærkes den fulde effekt af Intel® Optane™-hukommelsen. Bemærk: Intel® Optane™ hukommelse prioriterer ofte anvendte programmer og filer, hvilket betyder, at sjældent anvendte filer og programmer mistes fra cachen.
Der findes intet entydigt svar på antallet. Det afhænger i høj grad af spillets størrelse og arkitekturen i den software, du bruger, samt andre programmer, der anvendes, og konfigurationen af din platform.
Spiloplevelsen vil være næsten ens på et SSD-drev og et harddiskbaseret system, eftersom spillene indlæses til DRAM, mens der spilles.
Intel® Core™-processorer
Sammenlign