文章编号: 000131456
I denne artikel gør jeg det klart, hvordan de forskellige udtryk, der anvendes i Ubuntu Linux til dens struktur, kan beskrives logisk. Men disse udtryk kan overlappe hinanden og nogle gange betyde to forskellige ting samtidig. Denne artikel er ikke beregnet til at gøre dig til ekspert i Linux. Kun for at tydeliggøre nogle udtryk og definitioner. Det hjælper dig med bedre at forstå, installere og bruge dette operativsystem.
Jeg anbefaler at bruge metoderne Ren installation eller Dual-boot-installation. De kører hovedsageligt automatisk og kræver ikke så stor viden for at gennemføres eller bruges.
Hvis din computer ikke blev leveret med Ubuntu, har Dells support til din computer muligvis en gendannelse til Windows-operativsystemet (OS). Disse oplysninger vises for at øge din viden og kan bruges efter eget ønske.
Linux-brugere angiver, at et filsystem er en programmeringsplan, der bruges til at organisere og finde filer på en partition. Mens filsystemet henviser til alle filerne på din computer.
Det betyder, at filsystemet er den struktur, der bruges til at se, finde og bruge dine filer ved hjælp af Ubuntu. Men filsystemet er både alle de separate filer i denne struktur og disse filformater.
Filsystem | Operativsystem | Beskrivelse |
---|---|---|
FEDT | Legacy | Nedarvet filsystem, der er universelt adopteret. Blev leveret i 12 FAT12, 16 FAT16 og 32 FAT32. |
NTFS | Windows | New Tech File System – har erstattet FAT på Windows-computere. Det er stadig nødvendigt at læse Windows-partitioner. |
Ext2 | Linux | Second Extended File System – anvendes af mange Linux-distributioner" (distro'er). |
Ext3 | Linux | Third Extended File System – standardvalg for Ubuntu distro'er. Journalisering tilføjet. |
Ext4 | Linux | Fourth Extended File System – anvendes af mange Linux distro'er. Udvider storagebegrænsningerne. |
JFS | Linux | Journaled File System – introduceret af IBM, understøttes det stadig, men det erstattes af Ext4. |
XFS | Linux/Irix | 64-bit-indstilling understøttes nu hovedsageligt som en indstilling i Red Hat. |
ReiserFS | Linux/SUSE | Dette var et filformat, der var i brug over flere distro'er, men er stort set erstattet af Ext3 nu. |
De indeholder data, f.eks. tekstfiler, eksekverbare filer eller programmer, indgang i eller udgang ud fra et program og lignende.
Er filer/mapper, der er lister over andre filer.
Er den mekanisme, der bruges til indgang/udgang. De fleste specialfiler ligger i/dev.
Dette er et system til at gøre en fil eller mappe synlig i flere dele af computerens filtræ.
Er en særlig filtype svarende til TCP/IP-sockets i Windows. Det leverer et inter-proces-netværk, som filsystemets adgangskontrol beskytter.
Er mere eller mindre som sockets og er en måde, hvorpå processer kan kommunikere med hinanden uden brug af netværk eller protokoller.
For Ubuntu Linux skal din/partition være en primær partition. Mens alle andre partitioner - det være sig primære eller logiske - tilsluttes til den partition. Hver partition har et filformat, som du har angivet, og et formål i operativsystemet. Mapperne og filerne er søgbare og anvendes inden for denne struktur. Dette forklares mere detaljeret nedenfor.
Det første, du skal gøre, er at kassere alt, hvad du allerede ved om Windows-partitioner. Hvis du prøver at afstemme de to, bliver du blot mere forvirret. Det er bedre at betragte dem som to separate processer.
Windows-partitioner findes i to typer: Primær og logisk. På ældre SATA IDE-harddiske er du begrænset til enten fire primære partitioner eller en kombination af nogle primære og logiske partitioner. Hver modtager et drevbogstav, men du kan kun installere operativsystemet på en primær partition.
Ubuntu Linux-partitioner findes også som primære og logiske. Du er begrænset til enten fire primære partitioner eller en kombination af primære og logiske partitioner. Det er imidlertid her, lighederne holder op.
Din første partition er altid din installationspartition på en primær partition. Denne partition kan kaldes roden af partitionen, eller den vises som en /. Du opretter flere partitioner afhængigt af, hvordan du vil bruge og konfigurere din Ubuntu-installation. Roden er den vigtigste. Du kan oprette disse partitioner og give dem en størrelse, et filformat og et formål. De skal monteres på/fra denne partition for at fungere.
Ubuntu Linux opdeler desuden disse partitioner i to kategorier:
Disse er partitioner som bootpartitionen, da de indeholder mapper og filer eller normale Linux-systemdata. Det er de filer, der starter og kører computeren.
Disse er partitioner, der udvider computerens fysiske hukommelse ved hjælp af partitionen som en cache.
Der findes flere almindelige partitioner, der bruges til Ubuntu, jeg har angivet dem og nogle oplysninger til hver nedenfor. Erfarne Linux-brugere anvender en kombination af nogle af disse partitioner som et skema. Det er, når de ved, at de bruger den brugerdefinerede Ubuntu-installation til et bestemt sæt af anvendelser. Disse partitioner gør det nemmere og mere effektivt. Jeg viser en liste over, hvilken kombination af partitioner der kræves til den mest almindelige generiske installation. Men hvis du vil bruge denne plan, vil det være bedre at bruge vejledningerne til automatisk installation ovenfor.
Partitionens navn | Beskrivelse |
---|---|
/ |
Skråstregen / alene står for roden af filsystemets træ. |
/bin |
Dette står for binære filer og indeholder de grundlæggende værktøjer, som alle brugere har brug for. |
/boot |
Dette indeholder alle de filer, der er nødvendige for computerens opstartsproces. |
/dev |
Dette står for enheder, som indeholder filer til tilbehørsenheder og pseudoenheder. |
/etc |
Dette indeholder konfigurationsfiler til computeren og computerdatabaserne. |
/home |
Dette indeholder alle startbiblioteker til brugerne. |
/lib |
Dette er systembibliotekerne og har filer som kernemoduler og enhedsdrivere. |
/lib64 |
Dette er systembibliotekerne og har filer som kernemoduler og enhedsdrivere til 64-bit computere. |
/media |
Dette er standardmonteringspunktet til udtagelige enheder som USB-drev og medieafspillere. |
/mnt |
Dette står for montering og indeholder filsystemets monteringspunkter. Bruges til flere harddiske, flere partitioner, netværksfilsystemer og cd-rom'er og lignende. |
/opt |
Indeholder tilføjelsessoftware. Større programmer kan installeres her i stedet for i /usr. |
/proc |
Dette indeholder virtuelle filsystemer, der beskriver procesoplysningerne som filer. |
/sbin |
Dette står for systemets binære filer og indeholder de grundlæggende værktøjer, der er nødvendige for at starte, vedligeholde og gendanne computeren. |
/root |
Dette er startplaceringen for computerens administrator-rod. Dette er startbiblioteket for konti og er normalt roden af den første partition. |
/srv |
Dette er serverdata, som er data for tjenester, der leveres af computeren. |
/sys |
Dette indeholder et virtuelt sysfs-filsystem, der indeholder oplysninger, som er relateret til hardwarens operativsystem. |
/tmp |
Dette er et sted til midlertidige filer. tmpfs på den eller scripts ved opstart fjerner normalt dette ved opstart. |
/usr |
Dette holder implementerbare og delte ressourcer, der ikke er systemkritiske. |
/var |
Dette står for variabel og er et sted for filer, der er i en foranderlig tilstand. F.eks. en størrelse, der bliver større eller mindre. |
/swap |
Swap-partitionen er stedet, hvor du udvider systemets hukommelse ved at dedikere en del af harddisken til det. |
Navn | Anbefalet partitionsplads |
---|---|
/home |
Resterende ledig plads efter andre partitioner er oprettet eller andet drev. |
/usr |
20 GB mindst |
/var |
2 GB |
/lib |
5 GB |
/boot |
250 MB |
/opt |
500 MB til 5 GB |
/etc |
250 MB |
/sbin |
250 MB |
/bin |
250 MB |
/dev |
250 MB |
/srv |
100 MB |
/tmp |
Match dette til størrelse på swap-partitionen. |
/mnt |
8 KB Dette er en tom partition, som bruges som et monteringspunkt til midlertidige filer. |
/media |
8 KB Dette indeholder undermapper til monteringspunkter for flytbare medier, f.eks. cd'er og USB-flashdrev. |
/swap |
Dobbelt så stor som mængden af RAM i pc'en. |
Der er mange andre ordninger og mange grunde til ikke at opdele en mappe som en partition. Ligesom der er til at oprette en bestemt partition for at strømline en bestemt proces. Det er op til dig, om du vil fortsætte med en brugerdefineret installation, og hvordan du opnår dette. Det hele afhænger af, hvad du planlægger at bruge computeren til.
Hvis du har brug for hjælp fra Dell teknisk support i forbindelse med opsætningen, vil jeg rådgive dig til at kontakte producenten af operativsystemet i stedet for. Denne type hjælp vil ikke blive dækket af vores eksisterende garantier. Kun udvikleren af operativsystemet (OS) kan besvare dine spørgsmål om dette. De er de anerkendte eksperter på deres operativsystem.
Kort sagt er biblioteker i Ubuntu Linux mapper, der indeholder filer. Der er en vis overlapning med de vilkår, der bruges til partitionerne i afsnittet ovenfor. Dette er grunden til, at Linux opdeler mapperne på separate partitioner. Så de kan dedikere plads til hver af dem og til at beskytte mod tab af data. Det er sådan, at hvis en partition ikke reagerede, eller hvis den blev mistet, ville det ikke påvirke alle de andre. Dette hører mest fortiden til takket være journaliserede filsystemer, som f.eks. Ext3 og Ext4. Når den separate partition er monteret på /, vises det derefter som et bibliotek på denne.
Den nemmeste måde at tænke på mapperne på en Ubuntu Linux-computer er at tænke på dem som grene i et træ. Hvor træstammen er rodmappen på din første partition. Alle de andre biblioteker monteres til denne stamme som grene. Hver gren har sit eget formål, men kan interagere med andre via kronen og har underbiblioteker, som breder sig ud fra de vigtigste grene.
Mappenavn | Indhold |
---|---|
/bin |
Indeholder de fælles programmer, som deles af computeren, systemadministratoren og brugerne. |
/boot |
Dette indeholder opstartsfiler og kernen, vmlinuz. I visse nyere distributioner har den også grub-data. GRUB er Grand Unified Boot Loader. |
/dev |
Indeholder referencer til al CPU-tilbehørshardware. De er gengivet som filer med specielle egenskaber. |
/etc |
Dette indeholder de vigtigste systemkonfigurationsfiler. Denne mappe ligner kontrolpanelet i Windows. |
/home |
Dette er startmappen for almindelige brugere. |
/initrd |
Dette indeholder oplysninger om opstart i nogle distributioner. Fjern ikke. |
/lib |
Dette indeholder biblioteksfilerne. Indeholder filer til alle typer programmer, som brugeren har brug for. |
/lost+found |
Hver partition er en tabt + fundet i den øverste mappe. Filer, som er gemt under fejlbetjening, ligger her. |
/misc |
Bruges til diverse opgaver. |
/mnt |
Standardmonteringspunktet for eksterne filsystemer, som f.eks. medieafspillere, digitale kameraer og cd-rom'er. |
/net |
Standardmonteringspunktet for hele fjernfilsystemer. |
/opt |
Dette indeholder typisk tredjepartssoftware og eventuelle ekstra filer, der kræves. |
/proc |
Dette er et virtuelt filsystem med oplysninger om systemressourcer. Du kan få flere oplysninger om betydningen af filerne i proc vha. kommandoen man proc i et terminalvindue. Filen proc.txt diskuterer det virtuelle filsystem i detaljer. |
/root |
Dette er systemadministratorbrugerens startmappe. Husk, at der er en forskel mellem /-rodmappen og /root i hjemmekatalogen for root-brugeren. |
/sbin |
Dette indeholder programmer til brug af systemadministratoren. |
/tmp |
Dette er midlertidig plads, som bruges af computeren. Det slettes jævnligt, så husk ikke at gemme noget her, du gerne vil beholde. |
/usr |
Dette indeholder programmer, biblioteker og dokumentation for alle brugerrelaterede programmer. |
/var |
Dette er opbevaring af alle variable filer og midlertidige filer, som brugerne opretter. Ting som logfilerne, e-mail-køen, print spooler-området, pladsen til internetcachen. Når du skal opbevare et billede af en cd/dvd, før du brænder den. |
Du kan finde en vejledning om, hvordan du bruger disse mapper, når du er færdig med installationen på linket nedenfor.
Inspiron, Latitude, Vostro, XPS, Fixed Workstations
18 9月 2023
7
Solution