文書番号: 000139333
RAID-controllere uden cache (eller med cache deaktiveret) tvinger den ekstra I/O til at vente, indtil den forrige I/O er færdig. Derudover har RAID-funktionaliteten et betydeligt spild pga. databeskyttelsesfunktioner. WRITE I/O'er skal ledsages af adskillige READ I/O'er, som supplement til redundansberegninger (paritet eller spejling). RAID 5-skrivninger har størst belastning, fordi det er nødvendigt at udføre læsninger fra alle drev flere gange, før skrivningen er fuldført.
Uden cachelagring kan skriveydeevnen for et system falde ind under hastigheder, der er mindre end skriveydeevnen for en almindelig SATA-port (ca. 30 MB/s). Aktivering af skrivecachen for harddiskene (diskcache-politikken) kan øge skriveydeevnen, men øger også risikoen for datatab i tilfælde af strømudsving/strømtab.
RAID-controllere med cache (H730 (P), H710 (P), H700, PERC 6, PERC 5 osv.) kan overføre store mængder I/O-handlinger, som kan beregnes og skrives til de relevante diske på et senere tidspunkt. RAID 5-ydeevnen kan typisk være inden for 100-150 MB/s (eller højere) for en controller med cache, afhængigt af hvor mange drev der er i arrayet.
Det er vigtigt at bemærke, at ydeevneresultaterne varierer betydeligt afhængigt af en række faktorer. Brugen af matrixen (båndbredde, skrivninger, læsninger) kan have stor betydning for den samlede ydeevne. Når du f.eks. bruger en H310-controller, kan ydeevnen være tilfredsstillende, når forbruget er lavt. Efterhånden som forbruget øges til controllerens maksimale grænse for båndbredde, kan ydeevnen falde betydeligt. Opgradering til en hurtigere controller med cachelager vil forbedre ydeevnen betydeligt på tværs af næsten hele spektret for forbrug og efterspørgsel.
06 10月 2021
4
Solution