
SupportAssist for Home PCs Brugervejledning
Introduktion
SupportAssist er en proaktiv og prædiktiv teknologi, der giver automatisk teknisk support til dine Dell-pc'er. SupportAssist overvåger din pc og registrerer både hardware- og softwareproblemer proaktivt.
SupportAssist håndterer problemer med pc'ens ydeevne og stabilisering, forhindrer sikkerhedstrusler, overvåger og registrerer hardwareproblemer og automatiserer engagementsprocessen med Dells tekniske support. Afhængigt af din Dell-serviceplan automatiserer SupportAssist ligeledes oprettelsen af supportanmodninger for problemer, der registreres under en scanning. Du kan få oplysninger om SupportAssist-funktionerne for forskellige serviceplaner under Muligheder med SupportAssist og Dell-serviceplaner.
SupportAssist giver dig mulighed for at optimere din pc ved at fjerne uønskede filer, optimere netværksindstillinger, øge systemets ydeevne og fjerne virus og malware. Det identificerer også nye opdateringer til din pc.
SupportAssist indsamler og sender de nødvendige pc-oplysninger sikkert til Dells tekniske support. De indsamlede oplysninger gør Dell i stand til at levere en forbedret, effektiv og hurtig supportoplevelse.
SupportAssist for Home PCs fungerer i overensstemmelse med Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 og kan bruges sammen med hjælpeteknologier som skærmlæser, skærmforstørrelse og software til stemmegenkendelse.