Edge kan gøre virksomheder grønnere

I fremtiden vil danske virksomheder i høj grad anvende edge computing til at behandle deres data dér, hvor den bliver skabt. Som en sidegevinst kan edge også give virksomhederne grønne point i klimaregnskabet.

I fremtiden vil danske virksomheder i høj grad anvende edge computing til at behandle deres data dér, hvor den bliver skabt. Som en sidegevinst kan edge også give virksomhederne grønne point i klimaregnskabet.

Virksomheder genererer mere data end nogensinde – og mængden bliver ikke mindre fremadrettet. Gigabyte og terabyte bliver snart skiftet ud med zettabyte som den gængse standardmåleenhed.

Hvis din virksomhed skal have det maksimale ud af jeres store mængder data, er det vigtigt at se på, hvordan I opbygger jeres it-infrastruktur fremover. Her kan edge computing være svaret for mange. I bund og grund handler det om, hvor I mest hensigtsmæssigt placerer jeres workloads – nogle gange kan det være i en public eller private cloud, andre gange i jeres eget datacenter. Men vores erfaring hos Dell Technologies er, at det oftest er mest hensigtsmæssigt at placere dem i en edge cloud, så data kan blive behandlet, hvor de bliver genereret. Du kan læse mere om fordelene ved at behandle data i edge her.

Udover at fremtiden for mange virksomheder står i dataårtiets tegn, vil det for de fleste også blive en grøn fremtid. Allerede nu har mange sat ambitiøse mål for bæredygtighed. Derfor er det i min verden en win-win-situation, at netop edge computing-teknologien faktisk kan gøre virksomheder mere grønne samtidig med, at I får det maksimale ud af jeres data. Jeg kommer ind på, hvordan det hænger sammen om lidt.

De grønne fordele ved edge
Det er en velkendt sag, at det klassiske datacenter kræver mange ressourcer i form af f.eks. strøm og nedkøling. Og selvom datacentre hele tiden bliver grønnere og i stigende grad benytter vedvarende energi, er behandling af data i edge, altså edge computing, faktisk mere bæredygtigt end i det klassiske datacenter. Der anvendes nemlig væsentlig mindre strøm. Med edge bliver mængden af data, der skal flyttes på tværs af et netværk reduceret kraftigt. Det frigiver båndbredde, og derfor skal it-infrastrukturen benytte færre ressourcer til at sikre, at alle brugere og enheder har tilstrækkelig kapacitet af netop båndbredde.

Som nævnt tidligere kan virksomheder altså opnå en betydelig reduktion i strømforbruget ved at benytte edge computing. Det er både godt for miljøet, men også godt for virksomhederne, da de får færre udgifter til strøm, hvilket ofte er en stor udgiftspost. Edge computing kræver samtidig mindre køling, da processorkraften er netop dér, hvor det er nødvendigt.

Dell Technologies går forrest
I takt med at virksomheders datamængder stiger kraftigt, vil mængden af energi som deres datacentre benytter stige tilsvarende. Heldigvis kan edge-løsninger reducere dette. Gartner forudsiger da også, at 75 pct. af virksomhedsdata vil blive behandlet uden for et traditionelt, centraliseret datacenter eller cloud-tjeneste inden vi når år 2025.

Hos Dell Technologies har vi sat os det ambitiøse mål at reducere vores energiforbrug med 80 pct. inden 2030. Her er edge-løsninger en helt central del i strategien for at nå vores mål. Allerede i 2020 havde vi opnået en reduktion på 69,9 pct. Desuden viser de seneste tal, at det nu er lykkedes os at reducere energiforbruget på vores servere med hele 82,5 pct.

Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder i fremtiden vil anvende data til at blive mere konkurrencedygtige. Men vi kommer ikke uden om, at før virksomheder bliver dét, skal de overkomme udfordringerne omkring at behandle den stigende mængde data. Ved at benytte edge computing gør det databehandlingen både lettere, billigere og mere effektiv – og det kan desuden automatisere en lang række processer. Men måske vigtigst af alt: Edge computing er bedre for miljøet.

Dette var det femte indlæg i min serie om edge computing. Hvis du vil læse mere om edge, kan du læse mit første indlæg her.

Du kan også læse meget mere om Dell Technologies’ edge-løsninger her.

Om forfatteren: Poul Kjeldgaard

Poul Kjeldgaard er Field CTO hos Dell Technologies i Danmark. I sit arbejde hjælper han Dell Technologies’ kunder med at nå deres digitale mål ved hjælp af de nyeste teknologier.