Hvis vi skal rette op på klimaet, skal vi genanvende mere it

Mængden af it-affald er steget kraftigt de seneste år, og det estimeres, at der blev kasseret over 54 millioner tons it i 2021, altså på blot ét år. Det svarer til mere end 5600 Eiffeltårne eller mere end den samlede vægt på Den Kinesiske Mur. Så store mængder it-affald efterlader desværre et markant negativt klimaaftryk. Derfor gør Dell Technologies, som en af verdens største it-virksomheder, hvad vi kan for at løfte vores del af ansvaret.

Siden 2011 har Dell Technologies genanvendt over 1,1 milliarder kg it. Det er dog kun begyndelsen. Med vores globale bæredygtighedsmål for 2030 har vi nemlig forpligtet os til at genanvende et brugt produkt, hver gang vi sælger et nyt. Det medfører en drastisk reduktion i vores CO2-udledning, og vi håber, at det vil inspirere andre virksomheder til lignende initiativer.

Genbrugsløsning til danske virksomheder
Med vores Asset Recovery Services-løsning kan virksomheder sælge og bortskaffe deres udtjente it-udstyr på en nem og miljøvenlig måde. Denne genanvendelsesløsning omfatter alle mærker af computere, servere og andet it-udstyr, og gør det dermed let for danske virksomheder at implementere initiativer for genbrug og genanvendelse, der passer til den enkelte virksomhed.

For at forenkle kundeoplevelsen har vi heller ikke et minimumskrav til antallet af brugte enheder, virksomheder sælger og bortskaffer gennem vores Asset Recovery Services-løsning. Desuden har kunderne mulighed for at følge hele processen fra virksomhed til genbrugscenter via en online selvbetjeningsportal, hvor de også kan se værdiansættelsen af deres enheder i realtid. På den måde kan virksomheder bortskaffe deres udstyr på det rette tidspunkt for at få det maksimale ud af deres brugte it-udstyr samt forenkle deres systemers livscyklus.

Dell Technologies sørger også for at desinficere og slette alle enheder, der bliver sendt til genanvendelse. Og hvis kunden ønsker det, kan vi også sørge for at makulere harddiske, så data ikke falder i de forkerte hænder. Dermed skal kunderne, der leverer brugt udstyr til Dell Technologies, ikke bekymre sig om potentielle sikkerhedsrisici.

Bæredygtig emballage
Hvis vi skal minimere mængden af it-affald, kræver det, at vi lægger handling bag vores ord. Det er afgørende, at bortskaffelsen og genanvendelsen af it sker på en måde, der ikke skader vores miljø eller tilføjer mere affald til den voksende bunke. Men det er mindst lige så vigtigt at fjerne eksisterende forurenende materialer før, de ender i affaldsbunken. Hos Dell Technologies har vi forpligtet os til at benytte bæredygtig emballage produceret fra f.eks. bambus og svampe. I dag bliver 87 pct. af vores emballage produceret af genbrugt materiale, og i 2020 genanvendte vi over 53.000 kg plastik fra verdenshavene. Derudover er vores multi-pack-løsninger med til at reducere emballageforbruget og vores samlede klimaaftryk i forbindelse med fragt.

At forbedre klimaet er en global fællesopgave, som vi er nødt til at løfte i flok. Hos Dell Technologies har vi taget arbejdshandskerne på og viser gerne mulighederne for bæredygtig produktion, genanvendelse og bortskaffelse af it. Med vores nye genanvendelsesløsning, Asset Recovery Services, er det vores håb, at danske virksomheder også vil være med til at minimere mængden af it-affald, der ender på lossepladsen.

Du kan læse mere om Dell Technologies’ forskellige bæredygtighedsinitiativer og genanvendelsesløsninger her.

Om forfatteren: Christian Riise

Christian Riise er kommunikations- og marketingdirektør i Dell Technologies Danmark. Han arbejder på tværs af både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere for at styrke Dell Technologies’ position på det danske marked.