Intel® Core™-processorer
Få mere at vide om Intel

Hjælp mig med at vælge: Storage

Harddiske

Storagedrevet tilbyder permanent opbevaring af og giver adgang til operativsystemet, softwareprogrammer, filer og data på din pc. Storagedrevet er den eneste langtidsstorage på din pc, så det er en god ide at tænke over, hvordan du vil bruge din computer.

Hvilken harddisk har jeg brug for?

Kapacitetskrav
Flere gigabytes betyder større kapacitet. Harddiske med stor kapacitet giver et skalerbart grundlag, der kan tilpasses til dine skiftende behov.

Dataenes betydning
Hardwarekryptering beskytter dine følsomme data mod ondsindede angreb. En hardwarebaseret krypteringsløsning, såsom et selvkrypterende drev (SED), beskytter dataene uden at påvirke pc'ens ydeevne negativt. Dells SED er TCG Opal-kompatibel og FIPS 140-2-certificeret (Federal Information Processing Standard).

Solid state-drev (SSD)

Et SSD eller solid state-drev er en type storageenhed, der ikke har bevægelige dele, og som giver brugeren større batterikapacitet, forbedret modstandsdygtighed over for stød og hurtigere dataoverførsel end harddiske.

Fordelene ved et solid state-drev:

  • Lettere og køligere end traditionelle harddiske
  • Overgår i høj grad harddiske, hvad angår læse- og skrivehastigheder
  • Forbedret ydeevne
  • Holdbarhed
  • Bedre for mobile brugere

SATA-harddiskdrev (HDD)

Et harddiskdrev er en datastorageenhed, der bruger magnetisk storage til at lagre og hente oplysninger på en eller flere plader. Harddiskdrev er mere følsomme over for stød og vibrationer, fordi de bruger mekaniske dele til at overføre data til diske.

Fordele ved at bruge denne type drev:

  • Pris pr. GB er lavere end ved SSD
  • Meget højere antal skrivninger og omskrivninger end på SSD

To drev

Nogle systemer har en konfiguration med to drev, så de både har harddisk- og SSD-storageenheder og dermed kan tilbyde det bedste fra begge verdener.

Fordelene omfatter:

  • Primært drev: SSD til hurtig indlæsning af vigtige programmer og opgaver, f.eks. operativsystem, Photoshop og videospil.
  • Sekundært drev: Harddisk til omkostningseffektiv storage af fotos og videoer.

RAID-storage

RAID tilbyder dataredundans på flere drev eller sikkerhedskopierer systemet til ekstern storage som endnu en metode til at forhindre tab af data.

RAID-0/"striping"

Data skrives på tværs af alle diske i RAID-arrayet, så ydeevnen øges. Den tilgængelige kapacitet svarer til summen af kapaciteten for alle diskene i systemet. Vær opmærksom på, at hvis en enkelt disk i en RAID-0-konfiguration udvikler en fejlfunktion, går dataene på alle diske tabt.

RAID-1/"spejling"

Identiske data skrives til to separate diske. Dette skaber redundans, så computeren kan fortsætte med at fungere normalt i tilfælde af en enkelt defekt harddisk. Den tilgængelige kapacitet svarer til kapaciteten på det mindste drev. Denne type RAID er perfekt til missionskritiske systemer og bidrager til at eliminere nedetid.

Vælg Hvis du ønsker:
128 GB eller 256 GB solid state-drev Maksimal systemydeevne og pålidelighed
500 GB solid state-hybridharddisk i enten standardkonfiguration eller konfiguration med høj ydeevne Øget systemydeevne
RAID-0 med to 1 TB 3,5" harddiske (hvis tilgængelige) Maksimal kapacitet
500 GB 5.400 RPM SED harddisk med FIPS eller 500 GB hybrid SED SSH-drev Den nyeste hardwarekrypteringsteknologi giver det højeste sikkerhedsniveau
1 TB 3,5" harddisk Tilstrækkelig kapacitet til at opfylde de fleste behov nu og i fremtiden
Ekstra harddisk med RAID-1 (hvis tilgængelig) Datasikkerhedskopiering, der sikrer, at du kan få fat i dine data, når du skal bruge dem
Intel® Core™-processorer
Få mere at vide om Intel