Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil spille en stadig vigtigere rolle i den offentlige sektor generelt og sundhedssektoren specifikt. McKinsey spår blandt andet, at værdipotentialet for generativ AI (GenAI) i den danske sektor ligger mellem 90 og 120 mia. kr. I regeringens strategi for kunstig intelligens fra december 2024 er ambitionsniveauet da også højt: Danmark skal indtage en verdensførende position inden for anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
I sundhedssektoren er der allerede fokus på optimering af kliniske processer, hvor AI bidrager til forbedret diagnosticering og reducerede arbejdsbyrder, blandt andet ved at analysere røntgenbilleder, scanninger, mammografier mv. Dermed kan sundhedspersonalet nå mere – hvilket er afgørende i en tid med mangel på speciallæger, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter.
Fokus på kolde hænder og optimering af administrative processer
Et mindst lige så vigtigt område inden effektiv hospitalsdrift er optimering af de administrative processer. I Dells egen dialog med beslutningstagere i sundhedssektoren er det tydeligt, at presset på sundhedspersonalet vokser i takt med kravene om flere opgaver. Rapportering, dokumentation, journalføring, tidsplanlægning, vagtskemaer mv. fylder en stor del af arbejdsdagen – og her kan GenAI gøre en reel forskel.
GenAI kan fungere som en administrativ medhjælper, der læser, sammenfatter og strukturerer information på tværs af systemer og formater. Ved at fokusere på områder med store mængder ustruktureret data – som e-mails, billeder, videoer og lægenoter – kan teknologien effektivt identificere og præsentere relevante oplysninger, når læger navigerer i store mængder information. Selvom området ofte overses i den offentlige debat, rummer det et stort potentiale for at frigive tid, reducere fejl og styrke patientforløb. Den største værdi ved GenAI i sundhedsvæsenet ligger snarere i løbende små forbedringer af hverdagen end i store teknologiske spring.
Her er mine anbefalinger til, hvordan man kommer godt i gang eller videre med GenAI-projekter.
- Sæt klare mål og løs reelle problemer: Ethvert GenAI-projekt skal tage udgangspunkt i konkrete behov – ikke i teknologiens muligheder alene. Det kan handle om at reducere tid på journalnotater, mindske administrative fejl eller forbedre patientkommunikation. Erfaringer fra danske pilotprojekter viser, at GenAI kan automatisere dokumentation effektivt. Næste skridt er at skalere løsningerne – men kun dér, hvor de skaber reel værdi for medarbejdere og patienter.
- Skab en fremtidssikret datainfrastruktur: Værdien ved GenAI afhænger direkte af kvaliteten og tilgængeligheden af data. Før projekter kan skaleres, er det nødvendigt at skabe et samlet overblik over, hvor data lagres, hvordan de tilgås og beskyttes. Danmark har en stærk tradition for datasikkerhed, men der er brug for en strategi, der fremmer effektiv og ansvarlig anvendelse af sundhedsdata på tværs af systemer.
- Etabler governance fra dag ét: For at sikre ansvarlig brug af AI kræves en klar governance-struktur med retningslinjer for anvendelse af patientdata, lovgivning og etisk brug. Tværgående samarbejde mellem it, kliniske og juridiske teams er afgørende for at sikre retfærdighed, nøjagtighed og respekt for patientens samtykke. En solid ramme for risikostyring bør etableres allerede fra de første projekter.
- Skab en kultur for innovation og læring: En succesfuld GenAI-implementering kræver en kultur, der fremmer innovation og tværfagligt samarbejde. It- og kliniske teams bør arbejde tæt sammen om at designe løsninger sammen. Interne træningsprogrammer og adgang til GenAI-værktøjer kan styrke medarbejdernes kompetencer og sikre et fælles etisk fundament.
- Mål effekten og skalér op: Start småt, mål effekten nøje, og udvid kun der, hvor GenAI skaber dokumenteret forbedring. Brug konkrete KPI’er som reduktion i fejl, tidsbesparelser eller øget patienttilfredshed til at styre videre udrulning. Løbende evaluering er nøglen til langsigtet succes.
Anbefalingerne kan fungere som pejlemærker for ledere og beslutningstagere, der ønsker at bruge GenAI ansvarligt og strategisk. Men uanset strategi begynder det hele med én grundlæggende forudsætning: Teknologien skal være til gavn for både patienter og sundhedspersonale.
Et sundhedsvæsen i balance – med hjælp fra AI
Når ny teknologi implementeres i en travl hverdag, skal den først og fremmest være en hjælp – ikke en ny kompleksitet, som personalet skal kæmpe med. GenAI skal fungere som en kollega: én, der forstår opgaven, taler samme sprog og understøtter de menneskelige beslutninger. Det kræver målrettet oplæring, opbygning af tillid og en kultur, hvor innovation udspringer af medarbejdernes behov – ikke kun af tekniske ambitioner. Og det kræver, at vi tager ét skridt ad gangen og lærer af hver eneste implementering.
GenAI er ikke en mirakelkur. Men den er et stærkt værktøj til at genoprette balancen mellem krav og ressourcer i sundhedsvæsenet. Hvis vi formår at integrere teknologien i de administrative processer, hvor presset er størst, kan vi frigøre tid og energi til det, der betyder mest: patienterne. Det handler om at udnytte og videreudvikle den eksisterende digitale infrastruktur, vi allerede har.
Med vilje, mod og en klar strategi har Danmark en reel mulighed for at gå forrest – ikke blot i Europa, men globalt – når det gælder ansvarlig og patientcentreret brug af AI i sundhedssektoren.
Denne klumme blev bragt i ITwatch den 23. maj 2025
