Forklaring af Ubuntu Linux-begreber til din harddisk og enheder

Indholdsfortegnelse:

1. Forståelse af enhedsnavngivning i Linux
2. Konvention for Linux-enhedsnavngivning
3. Konvention for GRUB-enhedsnavngivning
4. Konvention for GRUB2-enhedsnavngivning
5. Oversigt over enhedsbetegnelser og brugen af enheder i Ubuntu

Ingen årsags oplysninger er tilgængelige.

Forståelse af enhedsnavngivning i Linux

Forståelse af enhedsnavngivning og brugen af enheder er afgørende, hvis du ønsker at installere og anvende Ubuntu Linux. Enhedsnavngivning har ændret og udviklet sig gennem de mange Linux-versioner, der til stadighed sendes på markedet i takt med den teknologiske udvikling.

Desværre kan dette ikke sammenlignes med, hvordan Windows og Apple navngiver og anvender enheder på deres systemer. Du vil kunne se nogle ligheder med Googles Android.

Tilbage til toppen

Konvention for Linux-enhedsnavngivning

Linux startede med at give hver enhed et navn, derefter en position og til sidst en partition.

Under Linux var den oprindelige navngivningskonvention:

• dev/fd0 - det første diskettedrev.
• dev/fd1 - det andet diskettedrev.
• dev/sda - den første SCSI-disk SCSI ID-rækkefølge.
• dev/sdb - den anden SCSI-disk rækkefølge osv.
• dev/scd0 eller /dev/sr0 - den første SCSI CD-ROM.
• dev/hda -den primære disk på IDE primære controller.
• dev/hdb - slavedisken på den primære IDE-styreenhed.
• dev/mmcblk0 - SDHC-kort på PCMCIA. Særlig enhedsnavngivning.
• dev/sdb - USB-flashdrev i forhold til SCSI-emulering. Men kernen starter sideløbende med flere drivere. Det betyder ikke, at sda- eller sdb-drevet er en USB, men at USB-modulet blev startet samtidig med drevet og sender dets meddelelser samtidigt.
• dev/hdc-og/dev/HDD -den sekundære controllers primære og sekundære disk. Nyere IDE-styreenheder har to kanaler, der fungerer på samme måde som to styreenheder.

Tilbage til toppen

Konvention for GRUB-enhedsnavngivning

GRUB ændrede konventionen ved at tilføje en partition, der starter med 0.

Basisnavnet for en (E)IDE-styret disk er dev/hd? ? er et enkelt bogstav. For GRUB svarer dette til hd? ? er position 1 til 4.

Navngivning af enhederne er ligetil. I første eksempel nedenfor er enhedens navn hd, og den anden del er den position, den indtager a.

Drevets navn

• dev/hda- masterdisken på den første styreenhed
• dev/hdb- slavedisken på den første styreenhed
• dev/hdc- masterdisken på den anden styreenhed
• dev/hdd- slavedisken på den anden styreenhed

GRUB-navn

• hd1- masterdisken på den første styreenhed
• hd2- slavedisken på den første styreenhed
• hd3- masterdisken på den anden styreenhed
• hd4- slavedisken på den anden styreenhed

Navngivning af partitionerne er enkel, idet du efterstiller et nummer på den relevante enhed. Se nogle partitioner på dev/hda nedenfor

Drevets navn

• dev/hda0 - masterdisken på den første styreenhed, første primære partition.
• dev/hda1 - masterdisken på den første styreenhed, anden primære partition.
• dev/hda4 - masterdisken på den første styreenhed, første logiske partition.
• dev/hda5 - masterdisken på den første styreenhed, anden logiske partition.

GRUB-navn

• hd1,0 - masterdisken på den første styreenhed, første primære partition.
• hd1,1 - masterdisken på den første styreenhed, anden primære partition.
• hd1,4 - masterdisken på den første styreenhed, første logiske partition.
• hd1,5 - masterdisken på den første styreenhed, anden logiske partition.

Tilbage til toppen

Konvention for GRUB2-enhedsnavngivning

GRUB2 ændrede konventionen ved at tage 0 ud af navngivningskonventionen, hvilket betyder, at alt starter med 1.

Basisnavnet for en (E)IDE-styret disk er dev/hd? ? er et enkelt bogstav. For GRUB2 svarer dette til hd? ? er position 1 til 4.

Navngivning af enhederne er ligetil. I første eksempel nedenfor er enhedens navn hd, den anden del er den position, den indtager a.

Drevets navn

• dev/hda- masterdisken på den første styreenhed
• dev/hdb- slavedisken på den første styreenhed
• dev/hdc- masterdisken på den anden styreenhed
• dev/hdd- slavedisken på den anden styreenhed

GRUB2-navn

• hd1- masterdisken på den første styreenhed
• hd2- slavedisken på den første styreenhed
• hd3- masterdisken på den anden styreenhed
• hd4- slavedisken på den anden styreenhed

Navngivning af partitionerne er enkel, idet du efterstiller et nummer på den relevante enhed. Se nogle partitioner på dev/hda nedenfor

Drevets navn

• dev/hda1 - masterdisken på den første styreenhed, første primære partition.
• dev/hda2 - masterdisken på den første styreenhed, anden primære partition.
• dev/hda5 - masterdisken på den første styreenhed, første logiske partition.
• dev/hda6 - masterdisken på den første styreenhed, anden logiske partition.

GRUB2-navn

• hd1,1 - masterdisken på den første styreenhed, første primære partition.
• hd1,2 - masterdisken på den første styreenhed, anden primære partition.
• hd1,5 - masterdisken på den første styreenhed, første logiske partition.
• hd1,6 - masterdisken på den første styreenhed, anden logiske partition.

Tilbage til toppen

Oversigt over enhedsbetegnelser og brugen af enheder i Ubuntu

Serial Advanced Technology Attachment-harddiske (SATA)

Med fremkomsten af SATA-drev ændredes konventionen, og nu navngives harddiske fortrinsvist som sda i stedet for hda. Hvor sd står for serielt drev.

Partitionstabeller

En partitionstabel viser partitionerne på en harddisk eller en anden lagerenhed. Der er to standarder for layoutet af en partitionstabel:

1. Master Boot Record (MBR) - MBR kaldes også ms-dos, dvs. den oprindelige standard. MBR er stadig den mest udbredte partitionstabel, som har to væsentlige begrænsninger

   1. Den giver ikke mulighed for at oprette mere end fire primære partitioner. Partitionerne kaldes primære partitioner.

   2. Diskpartitioner må ikke overstige 2 TB.

2. GUID Partition Table (GPT) – GPT kom senere. Da MBR stadig er i brug, er begrænsningerne det, der førte til udviklingen af GPT. GPT har gjort op med MBR's to begrænsninger. Man kan have flere primære partitioner, og drevsstørrelserne kan overstige 2 TB.

Navngivningskonventionen for harddiske

Det første du skal vide er, at der ikke findes et C-drev eller et E-drev i Linux. Du vil normalt se noget i stil med /dev/sda, /dev/sdb, /dev/sdc, osv. i stedet. dev er en forkortelse for enheden. sd var en forkortelse for Small Computer System Interface (SCSI) masselagringsdriver.

Partitioner og partitionsnummerering.

For at installere et operativsystem på en harddisk skal du opdele den i forskellige bestemte lagerenheder. Vi kalder disse lagerenheder for partitioner. Under MBR - hvilket er standarden på stort set alle Linux-distributioner, er der tre forskellige typer af partitioner - primære, udvidede og logiske. Med MBR er en partition, som ikke udtrykkeligt er oprettet som en udvidet eller logisk partition, en primær partition. En ikke-allokeret plads vises som ledig. Selvom den kan være ledig, kan du ikke bruge den som sådan. Hvad angår systemet, eksisterer denne ledige plads ikke, før den er opdelt.

Hvis du har oprettet det maksimale antal partitioner og stadig har ledig plads, bliver den ubrugelig.

Udvidet partition

Ved at angive en partition som en udvidet partition er det muligt at oprette mange flere partitioner i den udvidede partition. Disse partitioner kaldes logiske partitioner, og der er stort set ingen grænser for antallet af logiske partitioner, du kan oprette. Det betyder, at du kan have tre primære partitioner og én udvidet partition og derefter oprette flere partitioner ud fra denne.

Ubuntus grafiske installationsprogram er Ubiquity.

Der er tilføjet to funktioner, som har været tilgængelige på andre Linux distro'er i et stykke tid.

De to funktioner er:

Fuld diskkryptering

Kryptering af brugernes hjemmebibliotek har i lang tid været understøttet i Ubiquity, men som et fysisk sikkerhedsværktøj. Med fuld diskkryptering starter systemet ikke op, hvis ikke den korrekte adgangskode for diskkryptering anvendes. Ved hver genstart modtager den person, der sidder foran computeren med en fuldt konfigureret diskkryptering, en meddelelse.

Linux Logical Volume Manager (LVM)

LVM gør det nemt at administrere diskplads. Især når det gælder ændring af partitionernes størrelse og tilføjelse af en anden harddisk til systemet. LVM har ikke indbygget redundans. I et system med flere diske betyder det, at du får problemer, hvis en disk bryder sammen. Indtil nu fungerer LVM kun med den automatiserede funktion.

Tilbage til toppen