Fem råd til bedre endpoint-sikkerhed

Stigningen i fjern- og hybridarbejde gør virksomheders beskyttelse af it-infrastruktur mere kompleks, alt imens antallet af cybertrusler konstant øges. Og når hvert databrud, ifølge en undersøgelse, i gennemsnit koster virksomheder over 30 millioner kroner, kan ét enkelt angreb potentielt medføre store økonomiske konsekvenser.

Min oplevelse er, at endpoint-sikkerhed – altså sikring af brugers enheder som f.eks. computere, tablets og telefoner – volder mange virksomheder problemer, da virksomhedernes enheder er et oplagt angrebspunkt for hackere. Heldigvis kan virksomheder med fordel bl.a. indføre strenge protokoller i forsyningskæderne eller implementere software, som finder potentielle trusler og sårbarheder. Dog løser sådanne sikkerhedsforanstaltninger kun delvist problemerne.

Endpoint-sikkerhed handler i bund og grund om administration. Om altid at opdatere og patche systemer og software for at minimere størrelsen på virksomhedernes angrebsflade – og ikke mindst: afværge potentielle trusler. Ifølge en undersøgelse fra 2022, foretaget af analysevirksomheden ESG, oplevede hele 69 pct. af virksomhederne cyberangreb eller angrebsforsøg mod ikke-opdaterede endpoint-enheder. Årsagen er desværre ofte, at virksomheder tænker, at så længe tingene ikke er i stykker, passer de sig selv. Men hvis man håndterer cybersikkerhed med denne filosofi, løber man en stor risiko – og det kan nemt kompromittere sikkerheden.

Sådan tager I sikkerheden til næste niveau
Dell Technologies er en af verdens største leverandører af endpoint-enheder og har derfor en unik position. Vi har i årevis leveret sikre enheder og er markedsførende i forhold til at udgive nye funktioner, der hjælper virksomheder med at udnytte eksisterende værktøjer lettere og mere effektivt, så de opnår bedre sikkerhed.

På baggrund af vores ekspertise giver jeg her fem gode råd til, hvordan virksomheder kan vurdere deres it-miljø og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der evt. skal forbedres:

  1. Cloudbaseret endpoint-administration kan give it-afdelingen bedre kontrol over it-miljøet. Det gør det også nemmere at udrulle opdateringer samt teste og implementere ændringer på specifikke enheder fra ét enkelt sted. Virksomheder kan med fordel bruge et mix af både cloud- og traditionel serverbaseret endpoint-administration. Det medfører større fleksibilitet i situationer, hvor lokal administrationen er nødvendig.
  2. Man bør undersøge løsninger, som kan forenkle udrulning af nye enheder og dermed frigøre it-medarbejderes ressourcer til andet værdiskabende arbejde. Det er vigtigt, da efterspørgslen på enheder vokser i takt med mere hybridarbejde og nye virksomhedspolitikker for BYOD-enheder (Bring Your Own Device).
  3. Skab synlighed over alle endpoint-enheder med telemetridata og løsninger, der giver besked om manipulation på BIOS-niveau. Den slags synlighed på tværs af enheder er afgørende og kan give virksomheder en tidlig advarsel om potentielle trusler, der kan lure i enhederne.
  4. Udforsk teknologier som maskinlæring (ML) og kunstig intelligens (AI), der kan automatisere f.eks. opdateringer og detektering – og endnu vigtigere: forbedre reaktionstiden. Telemetri som input til AI-/ML-modeller er en god mulighed for at forbedre mange aspekter af endpoint-administration.
  5. Balancér sikkerhedsprotokoller og -politikker med brugeroplevelsen. Antallet af enheder på virksomheders netværk er vokset betydeligt, men medarbejderne er ofte mindre tilbøjelige til at følge sikkerhedsprotokoller, når de arbejder hjemmefra. Hvis enhederne ikke fungerer optimalt, påvirker det brugeroplevelsen og produktiviteten negativt, hvilket kan få medarbejderne til at vælge usikre løsninger.

Virksomheder kan reducere kløften mellem it og sikkerhed på flere forskellige måder. I den cloudbaserede verden, hvor selv små sårbarhed kan være et potentielt mareridt, er det vigtigt, at alle systemer arbejder sammen. Dell Technologies samarbejder med hundredvis af globale virksomheder for at identificere udfordringer, afdække muligheder og udvikle skræddersyede sikkerhedsløsninger.

Læs mere om vores holistiske sikkerhedsløsninger, der er designet til at forenkle it og øge produktiviteten ved at strømline trusselsforebyggelse, monitorering, beskyttelse og administration lige her.

Om forfatteren: Poul Kjeldgaard

Poul Kjeldgaard er Field CTO hos Dell Technologies i Danmark. I sit arbejde hjælper han Dell Technologies’ kunder med at nå deres digitale mål ved hjælp af de nyeste teknologier.